Loading
Back to Circus frisør – René Prakov og Thomas Bøgebjerg

Michaela Meedom er vendt hjem til Circus efter 8 år i en fremmed frisørmanege.
Med Michaela retur er der nu smuk balance mellem de maskuline dyder og feminine takter i den østerbroske Frisør Circus.

Michaela har bygget sin kundekreds op gennem 20 år i branchen. Helt tilbage midt i 90’erne valgte hun frisørfaget efter en spændende karriere i de højere luftlag som stewardesse, og der er stadig sus i skørterne, når hun tryller med saks og sjove farver. Hendes udprægede servicegen og stilsikre smag giver de mange trofaste kunder den tillid, som skal til for at turde eksperimentere med nye udtryk.

Med Michaela foran spejlet er man sikker på, at trangen til eksperimenter aldrig får lov at galopere afsted med en ivrig kunde, hvis ikke de vilde ideer matcher hovedform og hårkvalitet.

Michaela har sikker stilsans og samtidig stor omtanke for både kundernes velbefindende og de globale klimaudfordringer. Derfor er miljø- og hudvenlige produkter som Kevin Murphy og OrganicColour System nu fast inventar sammen med Michaela hos Frisør Circus. Det er netop den professionelle tilgang til faget i kombination med omtanke for sundhed og miljø – og så de hyggelige samtaler over en god kop kaffe, der får kunderne til at følge Michaela trofast, når hun turnerer mellem de københavnske frisørmaneger.

Réne
Thomas
Helle
Michaela